Nyhedsbrev nr. 5 september 22

31. august 2022 10:08 , af Kim Nielsen

Klubmesterskaber 2022 både for rutinerede og nyere spillere

Klubbens turneringshold er nu færdige med at spille årets mange holdkampe, og det er derfor tid til afvikling af årets klubmesterskaber.

Årets klubmesterskaber ligger sent, men med vores to nye RedPlusbaner med lys, så har vi mulighed for at afvikle kampene i løbet af september og oktober måned. En eventuel finale week-end vil blive meldt ud når vi ser antal deltagere, men det er forventningen, at alle kampe skal være afviklet senest d 15. oktober.

Tilmelding – senest d. 5. september på mail til km@snekkerstentennis.dk. Send en mail med dit navn (og makkers navn ved double) og angiv, hvilken række du/I ønsker at stille op i.

Du kan tilmelde dig i enten A, B eller C-rækken. I alle 3 rækker spilles der herresingle (HS), damesingle (DS), herredouble (HD), damedouble (DD) og mixdouble (MD).

A-rækken er for holdspillere og de rutinerede spillere

B-rækken er for motionister

C-rækken er for nyere spillere som f.eks. nyindmeldte eller spillere med få års erfaring.

Efter tilmelding bliver spillerne placeret i puljer, som det nu passer med antallet af tilmeldte. Er der rækker med mange tilmeldte, vil disse eventuelt blive afviklet som vind-eller-forsvind-kamp.

Puljerne vil være at finde på hjemmesiden d. 7. september. Lodtrækning foretages af bestyrelsen.

Afvikling af kampene: Alle kampe spilles som en normal veteran/motionist kamp – dvs. bedst af tre sæt, men hvor tredje sæt er erstattet af en match-tie-break (match-tie-break er en lang tie-break, der spilles til 10 i stedet for de normale 7, som man kender det fra en almindelig tie-break)

Klubmesterskaber juniorer

For første gang afholder vi klubmesterskaber for klubbens juniorer, som deltager i klubbens juniortræning.

Mesterskaberne afvikles i week-enden 10-11 september.

Yderligere information kommer snarest, men sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 10 og 11 september.

På Bestyrelsens vegne

Kim