Familietennis i Helsingør Kommune

 

Velkommen til familietennis i Snekkersten Tennisklub

Snekkersten Tennisklub tilbyder familietennis for børn i alderen 5-9 år ifølge en voksen medspiller.
Konceptet er enkelt: Mød op med dit/et barn, og lær tennisspillet at kende gennem leg, træning og øvelser. Vores træner er Katja. Hun er en erfaren tennisspiller, og træningen er opbygget, så man får pulsen op og gang i legen. 

Familietennis er også en god indføring for voksne, som ikke har spillet tennis før, eller som skal i gang igen.  Øvelserne varierer og omfatter både teknik, koordination, balance, kondition og samarbejde og den voksne er hjælpetræner for eget barn.

Gratis prøveperiode

Find ud af, om familietennnis er noget for jer – prøv familietennis op til 3 gang kvit og frit! 

Tilmelding og kontakt

Hvis I gerne vil prøve familietennis, så skriv til klubbens kasserer Kim på 40519639 eller til Katrine på 24832869.

Hvor og hvornår?

Vi tilbyder familietennnis hveranden lørdag fra kl. 11-12. Den modsatte lørdag kan man komme og træne selv. Baner er booket til formålet.
I udendørssæsonen fra maj til september træner vi i tennisklubben på enten vores Redplus-baner eller de små minitennisbaner.
I indendørssæsonen fra oktober til april træner vi i Snekkerstenhallen på minitennisbaner. 

Hvad med udstyr?

Klubben har låneketchere til både børn og voksne til at begynde med. Når I vil have jeres egne, kan klubben hjælpe med et super tilbud fra vores sponsor Z&Match.

Skal vi tilmelde os træning hver gang?

For at holde den nemmeste kommunikation omkring træningen gør vi sådan:
1. Som udgangspunkt regner vi med, at alle kommer hver gang. 
2. Vi skriver ud én gang om ugen og minder jer om træning i vores SMC-tråd, eller om at der er selvtræning. 
3. Er I forhindret, så skriv til træneren. 
4. Ved sygdom meldes fra senest om morgenen (gerne aftenen før).
5. Kan man pludselig deltage alligevel, så bare skriv til træneren – hellere mange end få 

Hvad med vejret?

Træneren skriver ud om morgenen, hvis træning må aflyses på grund af dårlige vejrforhold.

- Vi kan godt træne, hvis det småregner og blæser lidt.
- Vi kan ikke træne, hvis det styrter ned, stormer eller banerne står under vand.

Ved ændringer eller aflysning

- Ved eventuelle ændringer fx ifm. med ferier, melder træneren ud i god tid.
- Aflysninger kan ske i vinterhalvåret, hvis hallen er booket til et særligt arrangement.
- Vigtigt: Skulle det ske, at trænerne er forhindrede, er alle meget velkomne til at mødes alligevel og spille!

Juniortræning

Klubben tilbyder selvfølgelig også juniortræning.

Når barnet er fyldt 8-9 år, eller når familietennistræner sammen med forældrene vurderer, at barnet er klar til næste skridt, kan det komme til prøvetræning.

Se mere her: Juniortræning

Priser og indmelding

Klik her: Priser for familietennis

 

Tilmeldingen er åben for både medlemmer og ikke-medlemmer her.

 

Til forsiden