ny sejr til +40 mix holdet

10. juni 2018 14:12 , af Kim Nielsen

Mix holdet var idag oppe imod Greve på vores hjemmebane, og netop Greve tabte vi til for nogle sæsoner siden i en oprykningskamp, så det var tid til revanche for det nederlag.

Greve er Stigs barndomsklub, og Stig fik derfor tjansen at byde modstanderne velkomne, og han holdt en fremragende tale inden start, hvor Greve spillerne sad helt paralyserede bagefter. Den fik ikke for lidt med alle de klubmesterskaber, som Stig havde vundet, og hvilke modstandere han havde slået i sin tid i Greve. Der blev talt om denne velkomsttale under middagen bagefter - den havde virkelig gjort indtryk.

Så tak Stig for den - vi var allerede foran inden vi gik på banen.

Der var flere gengangere på Greves hold fra kampen for nogen sæsoner siden, og de så ganske skarpe ud under opvarmningen.

Lone var på i damesinglen, og der blev gjort meget kort proces med en modstander som fik 0 og 0 - god start.

I 3 herresingle var Claus Jakobsen også med fra start, og kørte en ganske sikker sejr hjem selvom der var momenter undervejs, hvor man tydeligt kunne høre, at det ikke gik helt som det skulle. Men 6/2 6/2 til Claus og dermed 2-0 til Snekkersten

I mixdoublen havde Greve taget en ny mand med, og han skulle vise sig at være en rigtig god spiller i mixdoublen, hvor Stig/Kirsten kom skidt fra start i første sæt, hvor de ikke fik spillet til at fungere på en iøvrigt meget skidt bane 5, men masser af løst grus. De var langt bedre med i 2 sæt, men endte med et nederlag på 4/6, og dermed en sejr til Greve.

Lars A i 2 singlen var oppe imod en god spiller - med gode server og godt flugtspil. Lars var som vanligt ikke helt vågen kl ni, og blev blæst ud i første sæt, som endte med 1/6. Samtidigt havde Kim fornøjelsen af 1 singlen, som også var en god spiller, der lidt kunne det hele. Via 2-0, 3-1, 4-2 kommer Kim foran med 5-2 i første sæt, men derefter skifter kampen helt og Greve manden disker op med rigtig godt spil, og tager de efterfølgende 5 partier til en sejr i første sæt på 7/5.

Så var det tid til at stramme ballerne, og det fik både Lars og Kim gjort. Lars spiller langt bedre i andet sæt, som han vinder med 6/3, og Kim spiller et endnu et helt lige sæt, men hvor dette sæt går til Kim med samme cifre 7/5 efter at kampen var helt lige undervejs med 4/4 og 5/5. Dermed skulle både 1 og 2 singlen afgøres i match tiebreak.

Lars kørte sit tiebreak hjem i sikker stil - foran hele vejen og vinder til slut med 10/7. Flot sejr over en god modstander.

Kim bringer sig også foran og føre 7/4 og 9/7 og har match bold, men så er Greve manden lidt heldig med et skævt opspring, ligesom han helt utageligt returnere en bold, som Kim allerede havde set som vundet.Via 9/9 sikrer Greve manden sig sejren ved at vinde de to sidste bolde til 11/9. Den gjorde lidt ondt, og derfor så meget vigtigere at Lars tog sin single.

Men efter de første 5 kampe, så er føring på 3-2 til Snekkersten.

Doublerne kom igang med Lone/Kirsten i fuld fart med en ganske overlegen sejr på¨6/0 6/1 mod nogle chanceløse Greve spillere. Dermed 4-2 og uafgjort var hjemme.

De to herredoubler var med Lars/kim og så med Claus/Per, som var trådt ind.

Lars/Kim spillede 1 HD, og om første sæt kan kun siges, at der spillede vi noget af det bedste, som jeg har været med til i herredouble. Ingen fejl og godt pres på de to modstandere, som var deres 1 og 2 single. Første sæt bliver vundet ganske overlegent med 6/1, og selvom niveau faldt noget i 2 sæt, så var det fortsat nok til at holde styr på Greve, og 2 sæt spilles hjem med 6/3, med en match bold som et servees fra Kim, hvor linien lige blev renset for grus. Super sejr med rigitg godt double spil, og Tak til Emma og Sille for så tålmodigt igen og igen sige til os, hvad vi skal gøre for at vinde disse kampe. Den double er jeg sikker på, at de ville have været tilfreds med

Så var sejren hjemme og det var op til Claus/Per, at bestemme sejrens størrelse, og efter at de vinder 6/3 i første, så går der kludder i maskineriet i 2 sæt, hvor de pludselig er bagud med 1/4. heldigvis får de igen styr på spillet og bvinder de næste 5 partier og sættet med 6/4.

Ialt 6-2 over Greve - det kan vi godt være rigtig tilfredse med. Flot indsats af alle

Vi spiller os op på 3 pladsen, men har spillet en kamp færre end både nr 1 og 2, idet Farum holdet har trukket sig, som vi skulle have mødt i første kamp. Så vi ligger rigtig godt til.

Næste kamp er om 14 dage i Hvidovre. Det er en kamp som skal vindes, hvis vi skal være med til at slås om oprykningen. Derudover er der det særlige, at Emma og Sille også træner netop Hvidovre, så alene derfor er den selvfølgelig meget vigtig.

referat

Kim