Kom og støt klubbens to motionist hold der spiller sidste holdkamp hjemme tirsdag d. 25/8 kl. 17

21. august 2020 13:39 , af Bent Jensen

Kære alle medlemmer

Så er resultatlisterne opdateret efter motionistkampen i tirsdags mod Virum/ Sorgenfri, og stillingen er helt utrolig tæt i toppen, hvor vi inden vores sidste kamp på næste tirsdag, ligger nr. 2, á point med både Virum/ Sorgenfri (nr.3) OG Hillerød (nr.4). Vi har 18-12 i kamppoint der er det samme som de andre nævnte hold, 40-27 i sætscore og 288-238 i parti score, som blot er marginalt bedre end de andre to!! Så der er VIRKELIG lagt op til en ulidelig spændende afslutning i næste uge, hvor vi i den sidste kamp møder Harreskov/ Værløse på hjemmebane, og hvor ALT hvad der kan krybe og kravle af support må hidkaldes for at støtte om omkring vores hold.

Jeg glæder mig i hvert fald, og tror ALDRIG jeg igennem mine snart 20 års holdkampe, har været med til SÅ spændende og utroligt lige en afslutning!

Så mød op på anlægget og støt vores hold. :o)

Kh. Bent

Ps: Se sidste udførlige kampreferat på hjemmesiden skrevet af Bent.. Se det her: Klik her