Jeg blev medlem i 1976, d.v.s. for 43 år siden og har været med hele vejen siden.
Det første år spillede vi på den ene tennisbane, som klubben havde lejet af Meulenborg på Nørrevej. Vi var vel en 12 – 16 medlemmer på det tidspunkt.
Men så skete der store ting. Vi fik af kommunen vores egne tennisbaner på det nye idrætsanlæg på Agnetevej. Vi var meget stolte, da vi i 1977 kunne indvie de første 2 baner. Nu blev vi en rigtig klub og medlemmerne strømmede til. Der var lange ventelister på at komme ind i klubben, så de følgende år fik vi 2 yderligere baner og til sidst de 6 baner, vi har i dag.
Vi havde ikke noget klubhus. Det var tanken fra kommunens side, at vi skulle bruge faciliteterne på Agnetevej, men det ville vi ikke. Så en flink bankmand blandt medlemmerne sørgede for, at vi fik foræret en aflagt ”skurvogn” af banken. Og vi var lykkelige!
For at forstå udviklingen af Snekkersten Tennis er det vigtigt, tror jeg, at nævne, at klubben blev startet af en håndfuld håndværkere med pionerånd og gåpåmod. Helsingør Kommune syntes oprindelig, at vi i Snekkersten da bare kunne spille i Espergærde eller i Helsingør, så der skulle kæmpes for at få egne baner. De håndværkere, der startede klubben, bestod af en murer, en elektriker, en maler og ja, der sneg sig også et par skolelærere og et par ingeniører ind. Men Snekkersten Tennis har ALDRIG været en snobbet klub og vi blev i starten set som den grimme ælling af naboklubberne. Grundtonen blev lagt af disse pionerer, som i øvrigt selv var på banerne lørdag og søndag morgen kl. 7 eller 8. Jeg nævner dette, fordi jeg tror, at denne særlige pionerånd lagde grunden til den helt specielle klub, vi igennem årene har udviklet den til. En motionistklub med en fantastisk beliggenhed og atmosfære og en klub, som tiltrækker mange medlemmer fra naboklubberne på grund af vores helt specielle miljø.
Men tilbage til 70,erne og 80,erne.
Vi var ikke kun en motionistklub. Vi var unge dengang og vi havde drabelige kampe på banerne. Tro ikke, det kun var McEnroe og Bjørn Borg, der kunne spille finaler i mange timer under stort drama. Det kunne vi også.
Vi afholdt finaler i alle 4 discipliner over 3 weekender i august/september. Og det var et tilløbsstykke. Medlemmer med familie var på banerne fra tidlig morgen til sen aften under finalerne. Og de var spændende at overvære. Jeg husker især en finale med John Vikkelsø og Niels Heilmann, som varede i adskillige timer med masser af dramatik. Alle som så den kamp, husker den.
Og dengang kunne vi sagtens holde til at spille 2-3 finaler på én dag, Jeg husker personligt en finaledag, hvor jeg kom hjem søndag aften og havde spillet 8-9 timers tennis den dag!
Klubben deltog også med mange hold i Sjællandsturneringer m.m. Af og til vandt vi oven i købet disse turneringer og rykkede op i næste række eller serie.
Klublivet blomstrede. Vi ”levede” på tennisbanerne i sæsonen. Nogle af vores børn husker det, som om de tilbragte mere tid på tennisbanerne end derhjemme! Og en del af børnene blev rigtig gode tennisspillere og kommer nu og træner DERES børn på banerne!
Og vi festede! Vi havde blandt medlemmerne flere, som var rigtig gode til både at synge og spille diverse instrumenter. Ofte varede festerne til den lyse morgen og vi kunne høre nattergalen synge i det grønne læhegn op mod Agnetevej, inden vi dryssede hjemad i den tidlige sommermorgen.
Årene gik, vi blev ældre og langsomt udviklede vi først ”Fredagstennis” og senere ”Onsdagstennis”, som er tennis om formiddagen, hvor alle møder op og spiller på skift med hinanden. Disse formiddage er nu så populære, at bestyrelsen overvejer at starte endnu en formiddag til ”hyggetennis”.
Jeg har kun talt om gamle dage og har slet ikke nævnt de senere års mange aktiviteter for juniorer og voksne medlemmer. Men jeg kan slutte med at sige, at vi er en klub i en flot og rivende udvikling og med en helt særlig atmosfære, så jeg ser frem til om 5 år at kunne fejre klubbens 45 års jubilæum.
Af Jette Mølmann
© 2011-2024