Beretning fra ekstern turnering

28. juni 2016 08:32 , af Kim Nielsen

Snekkersten Tennisklub er i denne uge repræsenteret i turneringen Kurt Nielsen Memorial, som afholdes i Lyngby Tennisklub, og som har deltagere fra klubber over hele Sjælland. På deltager listen er typisk holdspillere, men også de rigtig gode af slagsen herunder f.eks de regerende inde og udendørs Danmarksmestre i HD i +50 rækken og den kvindelige singlemester ligeledes i +50 rækken.

Kirsten Møller og Kim Nielsen har deltaget i mix +50 rækken, og vi fik ialt 3 kampe i turneringen med kvartfinalen som endestation, hvor vi løb ind i turneringens 2 seedede par, hvor den kvindelige del var ovennævnte singlemester. Jeg har spillet mange mixkampe i min tid, men aldrig mødt så god en dame, og da hendes makker også var rigtig god, så blev det endestationen efter et nederlag på 2 gange seks nul. Vi havde fordele i flere partier, men de var bare gode, og vi spillede faktisk ganske udemærket.

Peter Tarp og Kim Nielsen deltog i HD 50+ rækken, og efter at vi var oversidder i første runde, vandt vi vores 2 runde kamp lørdag, og var så i en kvartfinale imod de to ovennævnte danmarksmestre. Har aldrig spillet imod et bedre HD par - det var som på TV med tegn bag ryggen på alle server og hånden for munden når de talte sammen mellem boldene. Peter og jeg var chanceløse og tabte med 6-0 6-0. Vi havde fordelsbolde i 3 partier - første faktisk 40-15 i et enkelt, og med lidt held kunne vi have fået et måske 2 partier.

Men en fornøjelse at være med til på trods af nederlaget - fantastisk at møde nogen, som kan spille tennis så godt.

Kirsten Møller er fortsat med i single +50, hvor hun idag i kvartfinalen står over for turneringens 1 seedede fra Hørsholm Rungsted Tennisklub.

På de udsendtes vegne

Kim