BANERNE ER ÅBNE !

13. april 2017 12:15 , af Kim Nielsen

Kære alle

Så er banerne gjort klar til en ny fantastisk sæson i Snekkersten Tennisklub, og man er velkommen til at tage banerne i brug.

Som det altid er tilfældet her i starten af sæsonen, så skal man gå lidt forsigtigt til værks. Vores dygtige banefolk sørger for at banerne bliver tromlet flittigt her i starten, men de er naturligt nok lidt bløde. Banekoste skal ikke bruges endnu og er derfor ikke sat på banerne, og der er endnu ikke tilsluttet vand. Vandet vil formodentlig blive tilsluttet i løbet af den kommende uge.

Når man har spillet så lapper man eventuelle huller, som måtte være opstået, og så bruger man skraberne til at ordne banerne med.

Der bliver i løbet af påsken udsendt kontingentopkrævninger, og skulle jeg have fået registreret noget forkert eller ønsker man f.eks et familiekontingent i år, så send mig en mail, og så får jeg det rettet til, og så får man en ny opkrævning.

Kender i nogen som eventuelt kunne tænke sig at blive medlem eller få et par prøvetimer, så lad mig det vide, så skal jeg nok tage mig af dem.

Tak til de medlemmer som har brugt nogle timer her i formiddag på at klargøre vores anlæg.

På Bestyrelsens vegne

Kim