V60 holdkamp i Vedbæk 10. maj

12. maj 2019 12:11 , af Jakob Myrup Lerche

Bent har skrevet referat fra V60 holdkampen:

Ja, det gik ikke lige så godt i årets første holdkamp, ude mod Vedbæk, som jeres holdkaptajn havde håbet på. Selv om alle absolut gjorde hvad de kunne, var Vedbæk liige en tand stærkere end os, samlet set. Resultatet blev 5-3 til Vedbæk, hvilket efter spil og chancer må siges at være OK.

Vi taber alle vores HS rimelig sikkert i 2 sæt, hvor ingen af herrerne rigtigt kunne få det til at fungere på dagen. I DS stred Kirsten det bedste hun kunne mod en svær modstander, der sendte boldene til himmels i alle sine returneringer. Kirsten taber i 3 sæt, hvor især et meget tæt 3. sæt med lidt held godt kunne være gået til os. I DD hev Kirsten og Marian sejren hjem efter en tæt afgørelse i match-tiebreak (10-7), og det samme kan man sige om vores HD1, hvor Kim og jeg enkelt vinder 1. sæt med 6/1, og ender med at hive sejren hjem i 2. sæts tiebreak (7-4). I HD2 var der også tale om et særdeles tæt opgør i de to første sæt, men i match-tiebreak blev det ekstraordinært spændende, idet Erik og Keld efter en meget tæt kamp i nærmest tusmørke vinder med (14-12). I MD spiller Winnie og jeg et rigtig godt og meget tæt første sæt, som vi dog taber med 5/7. I andet sæt begynder mørket at falde på, og jeg smidet alt for mange nemme bolde væk, og irriterer mig over ikke rigtigt at kunne se boldene (man SKAL holde fokus ved I jo nok). Det skal nu ikke tage pynten af vore modstandere, der kører en sikker sejr hjem i andet sæt på 6/3.

Dermed, som sagt, taber vi desværre den første holdkamp med 3-5, men kunne glæde os over spændende kampe, nogle virkelig gode baner, og ikke mindst traktementet efter kampen, der blev nydt i fulde drag :-)

Vi kommer igen, og næste stop hedder Birkerød på hjemmebane, fredag den 24 maj med start kl 17.30. Kom gerne ned og støt holdet.