Snekkersten med til Kurt Nielsen Cup

12. juli 2019 12:22 , af Kim Nielsen

Som det har været tilfældet de seneste år, så har spillere fra Snekkersten i den foregående uge deltaget i Kurt Nielsen Cup i Lyngby Tennisklub.

Turneringen afholdes hvert år, og er fra 40+ op opefter. Spilles i fine omgivelser i Lyngby og med deltagelse af spillere fra forskellige klubber på sjælland. Har man lyst til at prøve sig imod gode veteranspillere fra andre klubber, så er denne turnering en oplagt mulighed.

Lone Hoffmeier og Kirsten Møller deltog i single i hver deres række. Kirsten vandt 2 kampe og tabte en, men kom lige nøjagtig ikke i finalen. Lone stod til at vinde hendes 1 runde kamp, men måtte trække sig på matchbolden, da programmet faldt så uheldigt, at Lone ikke vil kunne spille 2 runde kampen.

Lone/Kirsten stillede op sammen i mix men tabte deres 1ste runde kamp imod to velkendte piger fra Skovshoved tennisklub, som vi netop har mødt i holdturneringen.

Lone og Lars Abraham samt Kirsten/Kim stillede op i mix. Lars/Lone tabte som forventet til Lars Bo/Isemarie fra Helsingør, men var så ude i en kamp om at komme videre imod et rigtig godt par. Det blev en spændende og lang affære, som endte i et match tiebreak, som Lone/Lars ender med at tabe med 10/5. men de spillede en flot kamp imod en god modtsnader.

i Kirsten/Kims række var der kun 3 hold tilmeldt, så der vlev spille alle imod alle. 1 kamp i rækken var endt med en ret sikker sejr, og i vores første kamp skulle vi møde taberne. Men en sejr her ville vi så skulle spille finalen på finaledagen søndag.

Det blev en lang affære som iøvrigt blev spillet samtidigt med Lone/Lars, og efter at Kirsten/Kim taber første sæt med 5/7, så kommer vi bedre fra start i 2 sæt mod en svær modstander, som spillede blødt, højt, fladt og i det hele taget prøvede at ødelægge en god tenniskamp. Det var specielt herren god til. Heldigvis holder vi hovedet koldt, og ender med at vinde 2 sæt 7/5. 

Så var det matchtiebreak, hvor vi også bringer os foran, men de kommer op igen, og det fortsætter helt lige til 10/10. De bringer sig på 11/10 og der er vi så heldige at en høj blød returnering fra Kirsten rammer netkanten og falder ned på modstandernes side, hvor herren ellers stod klar til til at sende dem i finalen. men istedet gik den i nettet, og da vi så også tog de næste to bolde, så vandt vi 13/11 og dermed kampen,

Finalen søndag var imod et par, hvor vi tidligere har tabt til herren, som er en rigtig rutineret fætter. men det var en langt mere reel tenniskamp en semifinalen, så vi var langt bedre tilpas, og spillede faktisk en rigtig god kamp. Vi taber igen første sæt med 4/6, men ved at bryde en enkelt gang i 2 sæt, så vinder vi det med samme cifre. Matchtiebreak endnu engang, hvor vi bringer os foran med 5/0, men hvor de alligevel kommer tilbage og kommer på 5/6 inden vi trækker fra igen og kan afgøre kampen med en 10/6 sejr i match tiebreak.

Dermed vinder vi mix rækken og modtager gavekort på 2 x kr 300 til Østerbro vinhandel. Men det var en af de gode sejre fordi vi udover at vinde finalen spillede en rigtig god mix.

Generelt gjorde Snekkersten en god figur i årets Kurt Nielsen Cup, og tak til de frivillege fra Lyngby Tennisklub, som gør denne turnering mulig.

referat

Kim