Referat af holdkamp 50+ i Nivå-Kokkedal

12. juni 2021 19:07 , af Kim Nielsen

Endnu en sejr til Snekkersten Tennis +50 mix hold.

Efter den overbevisende 8-0 sejr over Lyngby Tennisklub i årets første holdkamp, så stod dagens 2 runde kamp imod Nivå-Kokkedal Tennisklub på udebane.

Snekkersten har mødt Nivå-Kokkedal nogle gange de seneste år i diverse rækker bl.a. i to oprykningskampe, hvor den ene blev tabt men den seneste vundet i en meget tæt kamp. Så forventningen var endnu en tæt kamp inden vi gik i gang. Nivå-Kokkedal vandt deres første kamp med 5-3 imod Hundested Tennisklub

Holdet bestod af Lone Hoffmeier og Kirsten Møller på damesiden, men vi på herresiden var Lars Abraham, Kim Nielsen, Per Nielsen og Morten Carstensen. Endelig var Stig Mårtensson klar igen, og var tilføjelsen til holdet i.f.t kampen imod Lyngby.

Vejret var udfordrende med meget skiftende vind og til tider ganske kraftige vindstød, som sendte mængder af grus op i luften, og flyttede på bolde når man skulle til at slå til dem

Der blev startet med de fire singler samt mixdoublen. Lone lagde som vanligt ud i sikker stil, og vandt sin single med 6/0 og 6/3, og mixdoublen fulgte op med en ligeledes sikker sejr i to sæt med 6/2 og 6/3, imod en modstander som de tidligere havde mødt og vundet over i en tæt kamp. Men super start og Snekkersten foran 2-0.

Men så kom udfordringer på herresiden, hvor både Per og Kim kom i store problemer i 3 og 2 herresingle, som begge bliver tabt i to sæt, og dermed var der udlignet til 2-2 i holdkampen. Første runde skulle således afgøres af Lars, som spillede 1 single imod en rigtig svær modstander. De to havde spillet imod hinanden før, hvor Lars endte med at tabte i en tæt affære. Lars kom i problemer, og tabte 1 sæt og var presset voldsomt i 2 sæt. Men Lars gav ikke op, og får hentet ind og ender med at vinde 2 sæt, og dermed tvinge kampen ud i et match tiebreak. Det blev også meget lige, og der var skiftevis matchbolde til de to, men Lars spiller rigtig klogt og vinder matchtiebreak med 14-12.

Med en føring til Snekkersten kunne 2 runde sættes i gang med de 3 doubler, og igen var pigerne skarpe, og afgør deres damedouble i to hurtige sæt, og dermed 4-2 til Snekkersten og uafgjort sikret.

I 2 herredouble får Stig en fiber i låret på 3 spillede bold, og det hæmmer spillet og Nivå vinder 1 sæt. 2 sæt bliver ganske lige, men til sidst bliver det Nivå som vinder, og dermed er stillingen 4-3 til Snekkersten.

1 herredouble blev dermed afgørende, og det lykkedes Lars under opvarmningen, at få sparket humør og selvtillid ind i Kim under opvarmningen, og da spillet gik i gang, så var det med Lars/Kim helt ovenpå, og Lars/Kim vinder sikkert 1 sæt. 2 sæt starter mere lige og efterhånden får Nivå spillerne mere styr på det, og begynder at gøre alvorlig modstand, og får pludselig marginalerne på deres side. Lars får lidt krise og kan ikke finde sit spil, og det ender med en tiebreak, som Nivå folkene vinder ganske sikkert.

Dermed skulle tingene afgøres i en match tiebreak til 10 foran de øvrige spillere og med tilskuere fra Nivå men også nogle tilskuere fra Snekkersten. Tak til jer for at støtte op. Lars/Kim får en rigtig god start, og kommer foran med 5/0. Det kommer Nivå folkene aldrig tilbage på, og det slutter med en sejr på 10-2 til Lars/Kim og dermed 5-3 sejr i holdkampen.

Næste kamp for +50 holdet bliver imod Hundested på lørdag på udebane.

Referat Kim