holdkamp herrerækken imod Øresund

15. august 2018 08:46 , af Morten Carstensen

Holdkamp Herrer

Herreholdet lå på 1. pladsen inden dags møde med Øresund og havde set frem til en kamp som skulle giver en del flere point på tavlen. Med 3 sejre ville man kunne fastholde 1. pladsen inden sidste runde. Men det blev ”en lang dag på kontoret” som man siger. Eller ”stolpe ud” vil andre sige.

Holdet spiller 4 singler og 2 doubler og opstillingen var som følger:

  1. HS Tonni Jørgensen
  2. HS Claus Taksøe-Jensen
  3. HS Morten Carstensen
  4. HS Ulrik C. Christensen
  5. 1. HD Tonni og Morten
  6. 2. HD Claus og Sven Riber

Vejret var godt og der blev lagt ud med de 4 singler samtidig. Tonni mødte Marcus Rytter en ung fyr på 20 år som spillede lige op med Tonni. Det blev den længste single kamp af de 4. Tonni vinder første sæt 6-4 men taber andet sæt med 3-6. Desværre taber Tonni i et langt og tæt match tiebreak 9-11.

Claus T. gjorde det modsatte da han tabte 1. sæt 3-6 kom godt igen i andet sæt som han vandt 6-2 og så skulle denne kamp også afgøres i tiebreak. Her trak Claus det længste strå og vandt 10-5.

På det tidspunkt var 4. single kampen, med debutanten Ulrik, desværre allerede stoppet da Ulriks skulder gik af led. Efter en pause ved stillingen 1-2 prøvede Ulrik at spille videre men måtte trække sig bagud 2-3.

Morten mødte en tilbagevendt ”hard hitter” som servede virkelig hårdt. Morten taber 1. sæt klart 3-6 og var ikke sikker på hvordan ”nødden” skulle knækkes. Men han begyndte at få de hårde server sendt retur og i spil og på forunderligvis vandt han 2. sæt 6-1. Planen var så at fortsætte dette spil i match tiebreaken men det lykkedes desværre ikke. Han var bagud 1-7 og 2-8 og ender med at tabe 6-10.

Bagud 1-3 efter singlerne og en skadet spiller!!! Efter et ok fra Øresund fik vi lov til at finde en reserve i stedet for den skadede Ulrik og heldigvis kunne Sven Riber træde til med meget kort varsel. De to doubler kunne gå i gang og desværre kunne 2. HD ikke stille så meget op mod Øresund og Claus og Sven taber 3-6 3-6. I 1. HD gik det lidt bedre for Tonni og Morten som havde godt styr på kampen i starten som bliver vundet 6-2. 2. sæt er meget tæt men på et par afgørende bolde var det stolpe ud og Øresund tager ”stikket” hjem med 6-4. Match tiebreak igen. Helt tæt men igen er det stolpe ud og vi taber 8-10.

Samlet taber vi holdkampen med 1-5 i en match som vi havde forventet at vinde, så det var ren nedtur. Men ”kun” et ”klart” nederlag, resten var marginaler og tætte nederlag i match tiebreak og en skadet spiller. Kampen kunne lige så godt have være vundet med 5-1. Men sådan er tennis også ind i mellem.

Holdet mangler nu kun den sidste kamp som er mod Gadevang og den skal vindes min. 4-2 for at vinde rækken.

//Morten Carstensen