Standerhejsning med åbningsturnering:
Klubbens Standerhejsning foregår d. 24 april med start kl. 12.00, hvor jeres bestyrelse er klar til at byde medlemmerne klar til en ny sæson.
Se Dannebrog gå til tops og hør formandens tale.
Husk tennistøjet så du kan være med i åbningsturneringen fra kl 14 med det nye udstyr, du har købt på dagen - ProShoppen og Sweet Image er som altid klar med skarpe priser på god kvalitet. Derudover vil der være flere af vores samarbejdspartnere tilstede.
Programmet er som følger:
12.15 – 12.30
Formandens tale og præsentation af bestyrelsen, hvorefter vi lader flaget gå til tops.
12.30 -13.00
Ole og Claus fortæller om det kommende års aktiviteter med turneringer og arrangementer.
Jakob uddeler præmier og pokaler til Klubmestrene 2015.
Kim uddeler præmier til vinderne af Snekkersten Sommer Tour 2015.
Stig overrækker præmie og pokal til Årets junior.
13.00 – 13.50
Der serveres grillpølser/brød samt øl og sodavand, og der er som altid mulighed for, til gode priser, at få købt ketchere, sko, tøj m.m. fra Proshoppen, og endvidere vil klubbens sponsor Sweet Image, og muligvis andre af klubbens samarbejdspartnere, være til stede med gode tilbud.
Klubbens trænere Emma og Sille Tranberg – henholdsvis nr. 20 og 32 på den aktuelle singleliste i Danmark – stiller op på to baner og er klar til at slå med dem, som måtte ønske det eller til at blive udfordret, hvis nogen skulle have mod på det.
Klubbens boldmaskine er opsat på en bane, og der vil være mulighed for at få en instruktion i benyttelse af denne.
13.50 – 15.50
Årets åbningsturnering afvikles.
Turneringen er for alle uanset spilerfaring, så man kan sagtens være med.
16.00 Præmieoverrækkelse for åbningsturnering og tak for i dag
Vi håber at se rigtig mange af medlemmerne til årets Standerhejsning.
Er man forhindret, så vil der umiddelbart efter Standerhejsningen blive lagt en ”Velkommen til sæsonen” på klubbens hjemmeside, så man kan læse om aktiviteter i den nye sæson samt se vinderne af klubmesterskaber, Sommertour samt årets junior.
Vh Bestyrelsen