Seriefinale/sjællandsmesterskab 40+ mix

7. september 2016 16:44 , af Kim Nielsen

Som det har fremgået her på nyhederne, så har mixholdet i 40+ i Serie 2 vundet vores række ganske suverænt, og der skulle i søndags have været spillet seriefinale imod Greve Tennisklub, som ligeså suverænt vandt den anden række på Sjælland.

Imidlertid måtte kampen i søndags aflyses p.g.a. regn i Greve, og det er nu besluttet, at den spilles Søndag d. 18 september med start kl 12 i Greve Tennisklub. Skulle det blive regn igen har Greve sikret sig, at vi kan komme ind i deres hal og få afviklet kampen indendørs.

Så skulle man være ude på tur, er man naturligvis velkommen til at kikke indenfor, så vi ikke har alle tilskuerne imod os.

På holdets vegne

Kim