Klubmesterskab – vi mangler mange resultater?

8. august 2017 09:47 , af Claus Jacobsen

Til alle deltagere ved året klubmesterskaber

Hen over sommeren – eller hvad vi nu skal kalde den danske "sommer" - er der spillet en del kampe, og mange af puljerne er rigtig godt i gang. Men der er også en del puljer uden kampresultater. Her er det ved at være op over, hvis man skal nå at afvikle alle kampe inden for deadline.

Deadline var oprindeligt den 20. august, men det går nok, hvis vi udvider deadline til den 27. august.

OBS! Når vi har en deadline, er det jo fordi, vi ligesom sidste år afholder finaledage d. 9. september til alle doublefinaler og 10. september til alle singlefinaler. Efter kampene griller vi pølser, får lidt at drikke og overrækker præmier. Men inden finaledagene kan der udover puljekampe være semifinaler, der skal afvikles. Det fremgår af puljeoversigten på hjemmesiden.

Så, til jer der hænger lidt i bremsen. Se at komme i gang med at spille jeres kampe. Det er jo derfor, I har tilmeldt jer :-)

Med venlig hilsen

Turneringsledelsen

v. Ole og Claus