Indendørs tennis i SIC

10. januar 2017 22:40 , af Jakob Myrup Lerche

Godt nytår.

Fra 2017 kan du nu også spille indendørs tennis i Snekkersten Idrætscenter - på stor bane.

Vi åbner for booking af timer på fredage kl 20-21 og 21-22 og på søndage kl 18-19 og 19-20. Det koster gratis fra til vi går udendørs i slutningen af april!

Du booker banen som sædvanligt på hjemmesiden, og vi anbefaler at du inden spil læser vores guide til håndtering af vores mobile tennisnet - find den på fanen Banebooking eller på linket her.

Det er vigtigt at du booker, så vi kan se hvor stor interessen er.

Du skal være opmærksom på, at hallen bliver lukket af kort tid efter hhv fredag kl 22 og søndag kl 20, så regn med at forlade hallen senest kl 22.15 på fredage og kl 20.15 på søndage.

Hallen kan være optaget af andre arrangementer - i så fald vil det ikke være muligt at booke banerne de pgl. dage. Desuden er SIC lukket fx i påskedagene.

God fornøjelse.

Bestyrelsen