DM Indendørs for veteraner

26. marts 2017 10:42 , af Kim Nielsen

Snekkersten Tennis er repræsenteret ved indendørs DM, som bliver spillet i Hørsholm og Nærum Tennishaller med start fra igår lørdag og med finaler på næste lørdag.

Kirsten Møller deltager i 3 rækker, idet hun stiller op i single, mixrækken sammen med Kim Nielsen ligeledes Snekkersten, og så i damedouble med en makker fra en anden klub. Peter Tarp deltager i to rækker, idet han stiller op i single og spiller herredouble sammen med Kim Nielsen.

Alle har været i kamp i første runde, og Kirsten lagde hårdt ud i singlerækken ved at besejre sin modstander med overbevisende 6-3 6-0, og Kirsten er dermed klar til 2 runde, hvor hun i eftermiddag møder Inge Nilsson. Kirsten har mødt Inge tidligere, men aldrig besejret hende. Det må være tid idag.

I damedoublen havde de fået en hård lodtrækning, og var oppe imod tidligere mestre. Kampen blev tabt 6-1 6-4, men specielt 2 sæt var ganske tæt.

Peter Tarp havde i single ligeledes fået en hård modstander, idet han lørdag formiddag skulle møde d. 4 seedede Lars Bo Sørensen fra Helsingør Tennisklub. Peter har haft rygproblemer hele ugen, men gik frisk til sagen, og fulgte med Lars Bo til 3-3 i første sæt, hvorefter Peter uden at spille dårligt ikke fik presset nok, og lod Lars Bo komme op til nettet og afgøre boldene. Lars Bo vandt første sæt med 6-3. Peter vandt første parti i 2 sæt efter rigtig godt spil, men derefter overtog Lars Bo igen, og efterhånden gik Peter lidt tom for kræfter og tro på sagen. 2 sæt sluttede 6-1 til Lars Bo.

Peter og Kim spillede lørdag kl 17 deres 1 runde kamp, og heldigvis var Peters ryg ok. Kampen var imod 2 spillere fra Hjortekær Tennisklub, hvoraf den ene Peter Ejler er tidligere Snekkersten medlem. Peter og Kim spillede en god kamp og vandt en rimelig sikker sejr på 6-3 6-3. Peter fik problemer med ryggen i slutningen af 2 sæt, men heldigvis lykkedes det at få kampen lukket.

Vi skulle have spillet 2 runde kamp idag imod de regerende mestre, men desværre er Peter ryg blevet så meget dårligere, at han ikke kan spille, og vi må således tabe uden kamp. Kunne have været en oplevelse at spille imod de to mestre. Vi har prøvet det engang før og havde revanche tilgode.

Mandag kl 17 i Nærum spiller Kirsten og Kim deres første runde kamp i mix.