|  site map  |  log på  |   
Banereservation  |  Klubben  |  Aktiviteter  |  Nyheder  |  Medlemmer  |  Kontakt  |  
SnekkerstenTennis.dk · Klubben · Senior træning øvede Printervenlig  
Baner
Bestyrelse
Indmeldelse & kontigent
Mission og vision
Klubadresse og vejviser
Klubdragt
Links
Senior træning begyndere
Senior træning øvede
Junior træning
Junior
Senior træning øvede
Tennis for seniorspiller

Snekkersten Tennis har en masse spændende tilbud til og aktiviteter for seniorspillere. Disse omfatter bl.a. gode gamle traditioner som:

• Åben Bane
• S.E Cup
• TøseTurneringen
• Formiddagstennis
• Holdtræning

Disse tilbud suppleres med nye aktiviteter som forhåbentlig – med tiden – bliver til lige så gode og hyggelige traditioner. De nye tiltag der introduceres i år er:

• Snekkersten Closed
• Snekkersten Sommer Tour

1. Åben Bane
Onsdage kl. 18.00 - 21.00 er der reserveret baner til Åben Bane for senior motionister. ALLE er velkomne – uanset niveau!! Der vil være en ”spilstyrer” til stede, som sørger for at alle får spillet både på eget niveau og mod lidt bedre spillere. Er du startet med klubbens begyndertræning, er Åben Bane en god måde at komme videre på.
Klubben er vært for kaffe & kage. Én onsdag i hver måned tænder vi op i grillen og hygger os med lidt god mad.

Klik her for mere info om Åben Bane

2. S.E. Cup
I 2010 blev en tradition grundlagt – S.E. Cup – som er en venskabsturnering mod vores naboklub i Espergærde. Der blev spillet 2 kampe i 2010 og stillingen endte 1:1. Det skulle vi gerne gøre bedre i 2011! Den første kamp spilles søndag den 8. maj. Dato for returkampen i september fastlægges senere.

Klik her for mere info om S.E.Cup

3. TøseTurnering
Vi inviterer spillere fra omegnsklubberne til en hyggelig tøse-dag i Snekkersten. Vi forsøger at sikre flest mulige lige kampe, måske laver vi endog seedning. For at deltage i TøseTurneringen skal man være noget øvet, og er du i tvivl om du har niveau til at være dig, så henvend dig til Helle.

Klik her for mere info om TøseTurnering

4. Formiddagstennis
Onsdage og fredage kl. 9 - 11 er der frit spil for senior motionister på alle baner. Der spilles doubler, og du skal bare møde op. ALLE seniorer er velkomne – uanset niveau!!
En rigtig god måde at lære andre spillere at kende.
Der er tradition for kaffe og fredagskage efter spillet – mød op og få en god start på dagen!

Klik her for mere info om Formiddagstennis

5. Holdtræning
Igen i år arrangerer klubben - i samarbejde med Joachim Föller - træning for holdspillere.
Træningen ligger på torsdage første gang den torsdag den 5. maj.

• I maj og juni trænes fra kl. 19:00 til 21:00.
• I august trænes fra kl. 19:00 til 20:30
• I september trænes fra kl. 19:00 til kl. 20:00

Opvarmning klarer vi selv fra kl. 18.30.

Klik her for mere info om holdtræning

Tilmelding til holdtræning
Klik her for at downloade tilmeldingsformular

6. Snekkersten Closed
En ny tradition bliver født i år! Snekkersten Closed – som bliver afholdt som afslutning på forårssæsonen. Closed er en social turnering, hvor alle klubbens seniorspillere er vel-komne. De tilmeldte bliver opdelt på 4 hold, der spiller alle-mod-alle. Vi spiller på 3 fredage, og på den sidste turneringsdag arrangerer vi fællesspisning til en meget favorabel pris.

Klik her for mere info om Snekkersten Closed

7. Snekkersten Sommer Tour
Som optakt til Klubmesterskaberne – og afløsning af udfordringskamp-systemet - introducerer vi Snekkersten Sommer Tour. I løbet af Sommer Touren spiller deltagerne point sammen og de spillere/par der ligger i top 4, når Touren slutter 1/9, deltager i slutspillet om at blive klubmester.

Klik her for mere info om Snekkersten Sommer Tour

8. Tennis indendørs
Snekkersten har ikke egne indendørsbaner, men vi har mulighed for at spille tennis om vinteren alligevel. Klubben lejer vinterbaner i Helsingør og Espergærde, så er du interesseret i at holde tennisformen ved lige til vinter, så kontakt kassereren på kasserer@snekkerstentennis.dk for yderligere information.

Minitennis
Der vil også være mulighed for at spille minitennis i hallen i Snekkersten Idrætscenter. Det foregår indendørs i perioden 1. oktober til 30. april, hvor vi træner på følgende tidspunkter:

• Mandage kl. 16:00 - 17:00
• Tirsdage kl. 14:30 – 16:00
• Torsdage kl. 15:00 - 17:00 (forbeholdt juniorer)
• Søndage kl. 11:00 - 12:00

 



tilbage  top